Historie

 :

Historie

Inspecta Danmark (tidligere Jebru Inspektion A/S) blev grundlagt i 2005. Formålet var at fortsætte som et inspektionsorgan efter Arbejdstilsynet stoppede sine aktiviteter. Vi er akkrediteret efter ISO og upartisk i vore anmeldelser.

Grundlæggeren Jens Bruun arbejdede som maskinmester ved Arbejdstilsynet med elevatorer, trykbeholdere, rørsystemer og dampkedler som speciale. Han har udgivet to bøger om drift og vedligeholdelse af kedler. Siden 1998 har han været med til at uddanne Arbejdstilsynets anerkendte sagkyndige og været med til at uddanne kedelpassere siden 1994.

Medarbejderne er maskinmestre med speciale indenfor godkendelse af elevatorer, beholdere, kedler m.v. samt ingeniører med speciale indenfor konstruktionsgodendelse (tegninger m.v.) Medarbejderne har arbejdet inden for dette område i mange år og har en efteruddannelse i deres specifikke område.

I får fagligt kompetente med- og modspillere, når Inspecta Danmark inspicerer jeres elevatorer/anlæg/beholdere.

Inspecta Danmark har et indgående kendskab til Arbejdtilsynets regler og vejledninger og arbejder ud fra danske og udenlandske standarder.

Virksomheden er underlagt Dansk lovgivning.

Firmaet har base Jylland med afdelinger i hele Danmark og arbejdsopgaver i hele landet. Der udføres også opgaver i udlandet – p.t. har vi arbejdsopgaver i Tyskland, Frankring, Polen, Sverige, Norge, Rusland, Rumænien, Ungarn, Portugal, Letland og Kina.